fra Politiken "Vi Rejser" onsdag 23. april 2003, Skåne Af Jeanette Ringkøbing og Michael Rothenborg

• Det er svært at komme til og rundt i området uden en bil. Har man ikke en, kan den lejes i Sverige til priser, der ligger langt under de danske. Der kan bestilles over nettet eller hos de bureauer, der både har kontor herhjemme og hinsidan.
• Kør fra Øresundsbroen mod nordøst eller fra Helsingborgfærgelejet mod øst. Söderåsen er stor, men selve nationalparken ligger i trekanten mellem Kägeröd mod øst, Röstånga mod vest og Åstorp mod nord. Se i øvrigt www.soderasen.com
• Sydøst herfor ligger Ringsjön og lidt nord for den Höör med Skåne Dyrepark, hvor man efter en årelang genteknologisk jætteindsats blandt andet kan klappe en urokse.
• Overnatning kan ske på et af de mange bed & breakfast - 'rum och frokost' - eller p&arin0g; et af vandrerhjemmene i området. Et pænt dobbekværelse med bad på gangen koster på Röstånga Gästgivergård 410 svenske kroner (cirka 335 danske).
• Söderås-området kan for eksempel kombineres med det dramatiske landskab på en anden ås, Kullen nord for Helsingborg. Og/eller med et besøg i indkøb-scentret Våla mellem Helsingborg og vdakra, med typisk 20-25 procents besparelser i Hennes & Mauritz og Ikea.
• Selv om sommeren kan man finde fred og ro på Svderåsen, men kombinationen af rimeligt vejr og få turister fås næppe bedre end i april-maj og september-oktober.

Drømmen om det idylliske Sverige kan blive bekræftet - og de værste fordomme afkræftet - blot et halvt hundrede kilometer fra Øresundsbroen. Vild natur, venlig kultur - og så røde træhuse. Man ser dem ikke på stigerne. Men de må have været deroppe for nylig. Ellers ville hele byen have givet genlyd af træhuse, der sagde 'Gori'.

Svenskerne har holdt de røde huse i Stockamvllan så godt, at byen med åen, mølledammen og den tætte grønne bevoksning ligner en (reklame)film fra Småland. Et sted, hvor man hvert øjeblik venter roen og stilheden blive brudt af et Eeee-mil! eller andre ekkoer fra Astrid Lindgrens univers.

Men vi er faktisk kun i Skåne. Blot et halvt hundrede kilometer fra Øresundsbroen og allerede i det Sverige, som de fleste danskere søger. Det er her, at Sjællands flade tæt bebyggede landskab, der er fulgt efter os over broen, afløses af træhuse, bakker, vidtstrakte skove og idylliske søer.

Ved Ringsjvn er der også dømt turistbrochure, for ud af en Volvo stiger den perfekte lyshårede svenske kernefamilie med far, mor og to piger, der sætter deres båd i søen og stævner smilende ud.

At hyggen ikke kun er for indfødte, opdager vi ved slottet Bosjvkloster, hvor et hvidt havebord med matchende bænke og stole står for enden af en lille træalli ved søbredden. De er ikke reserveret til Elvira Madigan og Sixten Sparre, men venter blot på vores madpakker.

Bosjvkloster blev oprettet som nonnekloster i 1100-tallet, men blev bygget om i kunstig middelalderstil i 1870'erne af tyskeren Helgo Zettervall. Det småkitschede slot er også en forsmag på det aspekt, af landet, der handler om en udstrakt brug af regler - pligter såvel som rettigheder.

Det er det, som nogle danskere med standhaftig fokus på bagsiden af medaljen kalder Forbudssverige. Men på Bosjvkloster og langt de fleste andre steder på vores tur ser vi mest den betænksomme forside: for eksempel et massivt udbud af handikaptoiletter og kørestolsramper samt legepladser, mini-zoo og andre tilbud til børnene.

Billigt hjortekød

Omvendt er det svært ikke at trække på smilebåndet, når Bosjvklosters administration på hver eneste stump græs skilter med opfordringen: 'Gå gdrne på grdsset' - for det bekræfter jo indirekte tesen om, at alt, hvad der ikke er tilladt, er forbudt.

Smilet bliver endnu bredere, da vi skal spise aftensmad på Gæstgivergården i Rvstånga. Tjeneren priser stedets brød- og salatbord. Det viser sig at bestå af lidt fedtet iceberg, nogle få vandede tomater, agurker og løg, et par forkølede rugbrøds- og franskbrødsskiver - samt 12 forskellige typer Wasa knækbrød. Man er vel lokalpatrioter.

Til gengseld er det lokale hjortekød godt og billigt, en Carlsberg koster, trods historier om vanvittige alkoholpriser, 35 svenske kroner (godt 28 danske), og den licensbryggede øl smager tilmed bedre og mindre bittert end sin danske tvilling.

I restauranten sidder personalet og følger med i en flimrende tv-transmission fra nogle lokale mesterskaber i ridebanespringning -med næsten samme iver som danskere følger fodboldlandsholdet. På væggene er sadler, bidsler og andre lækkerier for hestefatichister samt et par historiske påmindelser om, at gården har rødder helt tilbage til 1647.

Dengang hed værten Pål Nilsson, og han fik efter den skånske krig skattefrihed, fordi han til den svenske konge havde rapporteret om snaphaner, gønger og andre, der ville have Skåne, Halland og Blekinge hjem til Danmark igen. Forræder!

Snaphaneme holdt til på Svderåsen, der for få år siden blev gjort til en nationalpark. Stien ind i den begynder meget belejligt lige bag den store gule trævilla, som Gæstgivergården har indrettet til vandrerhjem.

Særpræget stemning

En svensk ås er ikke som en dansk blot en dalsænkning mellem skovbevoksede bakker. De svenske åse er dannet i det to milliarder år gamle grundfjeld af brud og forkastninger for over 300 millioner år siden og virker således oftest mere dramatiske, blandt andet i kraft af de større højdeforskelle og forrevne klippestykker.

Således også Såderåsen, det langstrakte, skovbevoksede klippernassiv, der er domineret af sprækkedale, typisk med åer i dalbunden. Der er lodrette fjeldvægge og bratte kløfter, urskovslignende løv- og nåleskove, bugter med rullesten, græs- og lyngklædte overdrev, ellesumpe, hassellunde, mosehuller, småsøer og meget andet natur, der er væsentlig mere vild end de almindeligvis ret stringente danske skove.

En af søerne er den cirkelrunde Odensjvn. Den ligger blot en kilometers gang gennem Nackarpsdalen fra Rvstånga. og er omgivet af 30 meter høje, stejle klippevægge, der fortsætter godt 20 meter ned under overfladen i det usædvanlig klare vand.

Her bor måske trolde, fortæller fiolkesagnene. Og hvis man kan time sit besøg, så der ikke er lejrskolebørn eller store flokke af de meget aktive svenskere i fritidstøj, er det formentlig rigtigt, når guidebøgerne skriver, at ;der hersker en egen særpræget stemning ved søen+.

Dog ikke mere egen og særpræget, end at en skov af skilte fortæller, at fiskeri og meget andet er forbudt. Omvendt er der betænksomt opstillet grill og oven i købet lagt tørt brænde klar.

Søen er, igen ifølge sagnene, ikke opkaldt efter den nordiske chefgud Odin (på svensk Oden), men efter en jæger af samme navn, der red gennem luften med halsende hunde og ramte alt, hvad han sigtede på. Jægeren havde nemlig puttet oblat, alterbrød, i sin bøsse -og gik oven i købet på jagt langfredag. Straffen for helligbrøden var, at hans gård blev opslugt af jorden og efterlod det hul, der blev til Odensjvn.

Godt fem kilometers kørsel fra svenske gårdes svar på Atlantis kan man se det hele lidt fra oven: En slyngende bilvej går fra Skdrelid, en anden, mere skarpskåren. siksakformet sprækkedal, og fører 100 meter op på Kopparhattan. Her er der virkelig udsigtsguf for folk fra et land uden bjerge - og selvfølgelig de obligatoriske madpakkebenke og handikaptoiletter.

Vil man endnu højere op, kan turen gå en snes kilometer mod vest til naturområdet Klåvervd omkring landsbyen Stenestad. Her er flere træhuse i alle farver med svenske og skånske flag, hyggelige veje indrammet af skov og propper i Ørerne på grund af de ret stejle stigninger.

Og selv om vi har været i både Alperne, Andesbjergene og Rocky Mountams, er vi alligevel lidt imponerede over Skånes højeste punkt Hvje Hall, 216 meter over havet. For det her er altså mindre end en times kørsel fra Rådhuspladsen.

jeanette.ringkøbing@pol.dk
Michael.rothenborg@pol.dk